Hundens sundhed og mobilitet har altid været vægtet højt, både i mit opdræt af Welsh Corgi Cardigans, men også som aktiv hundefører indenfor hyrdetræning, og tidligere i konkurrencer med mine schæferhunde, Geifon & Abba.
At kunne hjælpe og gøre en forskel for vores hunde, voksede i takt med min egen restituering efter et traume tilbage i 2020. Effekten af fysioterapi, massage, den løbende opfølgning med terapeutiske øvelser samt hvile, har fået mig stærkt tilbage til et normal liv, jeg ikke troede var muligt.
Den mulighed fortjener vores hunde også. Det gælder sig både ift. almindeligt velvære og forebyggelse, men også ved kroniske lidelser og genoptræning efter skader og operation. For at kunne yde den hjælp, har jeg uddannet mig som dyrlægecertificeret hundezoneterapeut samt dyrlægeeksamineret og fysiurgisk hundeterapeut.
Da jeg selv fortsat gennemgår restituering, vil Comdogzone være på hobby basis med begrænset antal tider om ugen.
- Jeg holder mig løbende opdateret via kurser og efteruddannelse.
- Jeg er erhvervsmæssigt ansvarsforsikret.
- Jeg er medlem af sammenslutningen for Godkendte Hundeterapeuter.